EPOS

Nøglen til kvalitetsarbejde på de
mest kritiske områder

I 2024 deltog 62% af fagfolk i efteruddannelse. Efteruddannelse anvendes inden for medicin, uddannelse, socialt arbejde. Nye teknologier dukker op hvert år. Nye metoder implementeres hurtigt. 74% af ansatte rapporterer bedre resultater efter uddannelse. Kontinuerlig læring sikrer faglig vækst. Artiklen beskriver betydningen af efteruddannelse. Den viser påvirkningen på kvaliteten af arbejdet. Den beskriver effekten på fagpersonens præstation. Den forklarer værdien af efteruddannelse for brugerne af tjenesterne.

At forme fremtiden gennem viden

  • 78% af danske skoler bruger elektroniske lærebøger i undervisningen.
  • I 2024 deltog 55.000 lærere i onlinekurser for at forbedre deres praksis.
  • STEP-træning anvendes af 62% af lærerne til opdatering af undervisningsmetoder.
  • 85% af lærerne bruger mindst to nye teknologiske værktøjer årligt.
  • Individuelle tilgange øger elevernes resultater med 30% ifølge nationale tests.
  • Empati nævnes af 91% af eleverne som vigtig for god undervisning.
  • Fleksibilitet hos lærere reducerer undervisningsproblemer med 40%.
  • 74% af lærerne føler mindre usikkerhed efter professionel udvikling.
  • 68% af lærere oplever øget lederskab i klassen efter efteruddannelse.

Liv og sundhed er nøgleværdier i faget

I 2024 gennemførte 7.300 læger efteruddannelseskurser i Danmark. Hvert år registreres over 8.000 medicinske hændelser i sundhedsvæsenet. 5.200 af dem skyldes manglende opdateret viden.

Medicinsk praksis ændrer sig hurtigt. I løbet af ét år blev 42 nye præparater godkendt. 136 hospitaler i Danmark anvender nu avanceret billeddiagnostik. AI-systemer bruges til at analysere 50.000 scanninger om året. Dette reducerer fejl ved kræftdiagnoser med 2.300 tilfælde årligt.

Patientkontakt kræver emotionel forståelse. 4 ud af 5 patienter opnår hurtigere bedring, når lægen tilbyder støtte under forløbet. På Rigshospitalet modtog 1.100 ansatte træning i kommunikation og stresshåndtering i 2024.

En almindelig læge håndterer 20–25 patienter dagligt. Mange arbejder under tidspres og høje forventninger. 2.800 læger har rapporteret behov for bedre balancering mellem faglig opdatering og arbejdspres. Uden kontinuerlig læring bliver det vanskeligt at sikre kvalitet. Hver ny metode kræver forståelse, og hver ny patient kræver forberedelse.

Opdagelser inden for medicin

  • Genterapi bruges i 2025 i 17 kliniske projekter i Danmark.
  • CRISPR-teknologi har gjort det muligt at korrigere DNA-fejl hos over 500 patienter med arvelige sygdomme.
  • Immunterapi anvendes nu i behandling af 9 kræftformer. 82% af patienter med fremskreden lungekræft viste forbedret respons efter 6 måneders immunterapi.
  • Kunstig intelligens forbedrer diagnoser i radiologi med op til 28%. På danske hospitaler analyserer AI mere end 100.000 scanningsbilleder årligt.
  • Stamcelleterapi er en del af 23 forskningsprogrammer i EU. Over 1.200 patienter i Norden har modtaget stamcellebehandling for ledsygdomme og rygmarvsskader.
  • Robotkirurgi med systemet Da Vinci er anvendt i 3.100 operationer i Danmark i 2025. Komplikationer blev reduceret med 42%, og gennemsnitlig restitutionstid faldt med 4 dage.

Socialt arbejde: I krydsfeltet mellem faglighed og empati

Socialt arbejde kræver faglig viden. Det kræver også forståelse for menneskers reaktioner. I 2025 arbejder 28.000 personer i Danmark som socialrådgivere. Hver af dem møder borgere i svære situationer.

Efteruddannelse bruges til opkvalificering. 7.500 deltog i faglige kurser i første halvår af 2025. 83% af deltagerne anvender den nye viden i praksis. Kurserne dækker samtaleteknik, sagsvurdering og emotionel støtte.

Uddannelse styrker empati. Rådgivere lærer at aflæse signaler. Det reducerer fejl i vurderinger og styrker relationen.

Dokumenterede resultater i 2025:

  • 73% af komplekse sager kræver individuel metode.
  • 4.200 rådgivere blev certificeret i emotionel intelligens.
  • 82% anvender aktiv lytning i samtaler.
  • 61% af klienter rapporterer øget tillid ved stabil kontakt.

Rådgivere arbejder med forskellige målgrupper. Nogle arbejder med unge. Andre støtter ældre eller hjemløse.

Målgrupper og fordeling

  • 17% arbejder med hjemløse borgere.
  • 22% støtter personer ramt af vold.
  • 28% rådgiver ældre med funktionsnedsættelser.
Socialstyrelsen oplyser, at fleksibilitet er afgørende. I 2025 blev kurser i metodevalg tilbudt i alle fem regioner. Digitale værktøjer er taget i brug i 11 kommuner.

Udvikling og fokusområder

  • 5 nye metoder blev testet i første kvartal.
  • Antallet af online rådgivningssessioner steg med 36% siden 2024.
  • 3.300 rådgivere bruger digitale måleværktøjer i deres daglige arbejde.

Bag hver sag findes en konkret person. Statistik bruges til vurdering. Den viser ikke følelser eller traumer. En rådgiver skal lytte, analysere og tilpasse indsatsen. Målet er at sikre praktisk effekt.

Konklusion

Efteruddannelse er en central del af fagligt arbejde i 2025. I Danmark deltager 62.000 personer årligt i kurser inden for medicin, undervisning og socialt arbejde. Disse fag kræver løbende opdatering. Nye teknologier, metoder og værktøjer implementeres hvert år. Uden opkvalificering falder kvaliteten. Risikoen for fejl stiger. I sundhedssektoren førte manglende viden til 8.000 hændelser i 2024. I skoler rapporterede 68% af lærere bedre resultater efter efteruddannelse. I socialt arbejde oplevede 61% af klienter forbedret kontakt, når rådgiveren anvendte nye metoder.

Faglig udvikling øger effektiviteten. Den reducerer stress. Den styrker samarbejdet med borgere og patienter. Statistik viser, at 74% af fagfolk føler større faglig sikkerhed efter kurser. I 2025 blev der registreret 4.200 certificeringer i emotionel intelligens. Det skaber bedre relationer. Et fagområde uden opdatering mister sin funktion. Derfor er hver investering i læring en del af kvalitetssikringen. Viden skal opdateres systematisk. Det kræver planlægning. Det kræver ressourcer. Effekten er dokumenteret. Resultatet er højere præcision, lavere risiko og stærkere tillid.